Bagte pebre med mynte- og persillefraiche

Tartine-tid!

Billeder af Anders Andersen & Julia Prokopenko

Tartine klinger måske ikke bekendt, men heldigvis er det ret simpelt. Man kan næsten argumentere for, det er smørrebrød på tartinebrød. Det er totalt fleksibelt, da ‘pålægget’ kan være lige dét, fantasien tillader (ca.). Derudover er det smukt til en brunchbuffet, som forret eller bare som ‘casual’ frokost 😉

Det vigtigste her er dog, at brødet er det rigtige. Man kan f.x. med fordel købe et ølandsbrød eller et fyldigt surdejsbrød. Konklusionen er: gå ikke på kompromis med brøddet.

Her er mit bud på 3 friske og farverige tartiner:

Tartine med gedeost, pære, honning og timian
Alle ingredienserne kommes på tartinen i de mængder, man lyster. Tartinen kommes derefter i ovnen på ca. 150 grader i 10 min. tid (indtil osten er smeltet og pæren er blevet lidt brunet)

Tartine med ærtepuré, radise og fennikel
– 3 dl (frosne) ærter (ca. 2 store håndfulde)
– Saften fra 1/2 lille citron
– 1 fed hvidløg
– Salt & peber
– Frisk radise
– Fennikel
Ærterne, citronsaften, hvidløget og krydderierne blendes med en stavblender, indtil massen er cremet. Ærterne har en naturlig sødme, og man kan derfor med fordel give den gas med citronsaft eller andre krydderier. Derefter smøres tartinen og toppes med tyndskåret radise og fennikel.

Tartine med edamamme-hummus og sprødt zucchini
– 1 dåse kikærter
– 1 dl edamamebønner (ca. en håndfuld)
– 1 fed hvidløg
– Saften fra 1/2 lille citron
– 1 dl olivenolie
– 1 spsk tahin (kan undlades)
– Salt, peber og spidskommen
– Zucchini (squash)

Zucchinien skrælles med en kartoffelskræller i lange ‘tråde’, og fordeles pænt på en pande med lidt olivenolie, salt og peber. Imens kommes de resterende ingredienser i samme skål og blendes med en stavblender, indtil massen er cremet. Der kan smages til, som man ønsker. Når zucchinien har fået farve og sprødhed, kan tartinen ‘toppes’

Som sagt er dette blot nogle få eksempler. Køkkenet er mit meditationsrum, og derfor foretrækker jeg faktisk, at der bliver lavet og sammensat mad efter intuition, humør og lyst – tag derfor generelt mine opskrifter med en gran salt, da de snildt kan ‘justeres’ på og gøres personlige. God kokkelyst! xx


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagte pebre med mynte- og persillefraiche