Sashimi chok

Asiatisk appetit – orangebeef

IMG_1559

Hvem bedårer ikke asiatisk mad? Det er relativt nemt og så er der masser af plads til egne inputs. Og (jeg kan mærke, jeg begynder at savle lidt nu) som nævnt i mine tidligere indlæg, handler madlavning ikke om at følge opskrifter til punkt og prikke men i stedet at lave det, som man selv vil. Den her opskrift er derfor også lidt løs og flyvsk.

Ingredienser:

  • Ris (vilde, brune, whatever)
  • Broccoli
  • 1 Appelsin
  • Appelsinmarmelade
  • Soya
  • Olie
  • Oksebullion
  • Ingefær
  • Oksekødsstrimler

Fremgangsmåde:

  • Kog ris
  • Ved siden af steg broccolistykkerne og oksekødsstrimlerne i olie på relativt høj varme
  • Tilføj soya, saft fra 1 appelsin, revet appelsinskal, en stor spiseske appelsinmarmelade (smag selv til) oksebullionen (den skal opløses i meget lidt vand, så det bliver en lille, tyk masse) og saften fra frisk ingefær (ikke aaaalt for meget – ingefær har det med at dominere og herske over de andre stakkels ingredienser)

Det tager sammenlagt max 30min at lave, medmindre man facebooker den eller har allergi og konstant skal pudse næse, som mig.

Bonusinfo!

– hvis du pludselig får den besynderlige idé om, at du vil tabe dig, så spis med pinde så vidt som muligt – det bidrager lidt, da man spiser langsommere, mere omhyggeligt og bliver hurtigere mæt. Dosvedanjia!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sashimi chok